Privatforsikring

    Indboforsikring

    Indboforsikringen dækker dine ting og dit private ansvar – uanset om du bor til leje, i lejlighed eller i hus. Vi hjælper dig med at ramme den rigtige forsikringssum.

    Hvad dækker en indboforsikring typisk?

    • Dine og husstandens ting ved fx brand, vand, storm, tyveri og hærværk.
    • Ansvar, hvis du eller din husstand kommer til at skade andre personer eller deres ting.
    • Retshjælp til advokatudgifter ved visse private tvister efter betingelserne.
    • Kortslutning i elektroniske apparater som hårde hvidevarer, tv, computer og mobil. Udvidet elektronikdækning som tilvalg: skader og funktionsfejl på elektronik, op til 10 % af forsikringssummen, maks. 50.000 kr., i apparatets første 4 år.
    • Cykel og elcykel ved tyveri og brand – cyklen skal være låst med en forsikringsgodkendt lås.
    • Psykologisk krisehjælp (op til 10 behandlinger) efter fx indbrud eller trafikuheld samt online lægehjælp.

    Hvad der præcist er med, afhænger af de valgte dækninger og forsikringsbetingelserne.

    Se betingelser hos Forsia Forsikring

    Det påvirker prisen

    • Forsikringssummen – hvad dine ting samlet er værd
    • Hvor og hvordan du bor
    • Den selvrisiko, du vælger
    • Tilvalg som pludselig skade, udvidet elektronikdækning eller rejse

    Prisen fastsættes af forsikringsselskabet. Vi forklarer, hvad du betaler for.

    Tjek dette i din nuværende forsikring

    • Forsikringssummen

      Læg møbler, tøj, elektronik og cykler sammen. Mange undervurderer, hvad det koster at købe det hele igen.

    • Dyre ting

      Smykker, elcykel eller kamera kan have særlige grænser. Tjek, at de er dækket fuldt.

    • Dobbelt rejseforsikring

      Har du rejseforsikring både på indboforsikringen og på dit betalingskort? Så betaler du måske to gange.

    Spørgsmål om indboforsikring

    En indboforsikring dækker typisk dine og husstandens ting ved fx brand, vand, storm og tyveri samt dit private ansvar, hvis du skader andre eller deres ting. Mange indboforsikringer har også retshjælp. Det præcise indhold står i betingelserne.

    Det er en god idé. Udlejers forsikring dækker typisk bygningen – ikke dine ting eller dit ansvar over for andre. Indboforsikring er ikke lovpligtig.

    Gå boligen igennem rum for rum, og vurder, hvad det vil koste at købe tingene igen. Er summen sat for lavt, kan du risikere en lavere erstatning ved en stor skade.

    Hos Forsia Forsikring er cykel og elcykel dækket ved tyveri og brand på samme vilkår, med en grænse på 2 % af forsikringssummen, og cyklen skal være låst med en forsikringsgodkendt lås. Tjek grænsen, hvis du har en dyr cykel.

    En pludselig skade er en skade, hvor årsag og virkning sker på samme tid og uventet – fx hvis du taber dine briller, så de går i stykker. Pludselig skade er typisk en tilvalgsdækning.

    Skal vi gennemgå dine forsikringer?

    Hav dine nuværende policer klar, så gennemgår vi din dækning og dit behov sammen – uforpligtende.

    Få et forsikringstjek

    Ring direkte til privat

    Du har én fast rådgiver.

    30 14 96 96